Parodontosebehandling i Farum

Hvad er paradentose / parodontose og hvordan kan det behandles?

Vi forstår Paradentose / Parodontose

Del denne side

Paradentose er en folkesygdom, som de fleste får på et eller andet tidspunkt i livet. Sygdommen skyldes bakterier, som medfører en betændelsestilstand i kæbeknoglen.

Symptomerne på paradentose er ofte dårlig smag i munden, blødning og pus fra tandkødslommerne.

Ubehandlet vil knoglen fortsætte med at blive nedbrudt, indtil tænderne begynder at løsne sig og mistes. Man kan gå med paradentose i årevis, uden symptomer eller synlige tegn.

Sygdommen er tit svær at hæmme eller standse, selv ved den traditionelle behandling, hvor man opererer en del af tandkødet væk. Men ved hjælp af moderne genetiske og bakteriologiske analysemetoder er vi nu i stand til at lave en målrettet behandlingsplan.

Med avanceret, smertevenlig laser-teknologi kan vi oftest undgå den ubehagelige operation og samtidig opnå gode resultater. Omfanget af paradentosebehandlingen kommer an på sværhedsgraden og kræver derfor en individuel vurdering.

Hos Farum Tandplejecenter, har vi specialiseret os i behandling og forebyggelse af Paradentose. ”Selv en avanceret paradentosebehandling, hvor egne tænder kan bevares langfristet, er typisk langt billigere end at erstatte tænder med implantater eller broer!”

Facts omkring parodontitis (PA)

  • Parodontitis (PA) er en bakterielt udløst kronisk inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv.

  • Den ses hos op imod 40% af den voksne danske befolkning og er associeret med betydelig komorbiditet.

  • Lavgraderet inflammation er en fællesnævner for denne komorbiditet, og behandling af PA kan formentlig føre til bedring af komorbiditeten, f.eks. ved diabetes mellitus og reumatoidartritis.

Et godt helbred starter med et sundt tandkød

Paradentose er forbundet med udbredte sygdomme som diabetes, leddegigt, osteoporose og flere andre lidelser. Det påviser stadig mere forskning. Derfor er det vigtigt at blive tjekket og behandlet for paradentose, siger Farum Tandplejecenter.

Flere og flere forskningsresultater påviser en sammenhæng mellem paradentose og andre sygdomme, der kan forårsages eller forværres af paradentose – eller som den anden vej kan forværre paradentose.

Foruden den allerede veldokumenterede sammenhæng med hjertekarsygdomme, gælder det især sygdomme som diabetes, leddegigt, Parkinsons, Alzheimers, osteoporose (knogleskørhed) og psoriasis.

”Hvis du har en af disse sygdomme, er det derfor meget vigtigt, at du bliver tjekket og eventuelt behandlet for paradentose. Behandling af paradentose kan nemlig forbedre dit helbred på andre områder,” siger tandlæge Henrik Sørensen, indehaver af Farum Tandplejecenter på Farum Hovedgade 11A.

Status over forskningen

Det er i en aktuel artikel i Ugeskrift for Læger (’Komorbiditet ved parodontose’, Ugeskrift for Læger, 2019; 181), at en tandlæge og to læger med speciale i paradentose, hjertemedicin og klinisk medicin gør status over den hidtidige forskning i sammenhængen mellem paradentose og andre sygdomme.

Konklusionen er, at paradentose med stor sandsynlighed er forbundet med lidelser som diabetes, leddegigt, Parkinsons, Alzheimers, psoriasis og flere andre sygdomme.

Relevant for måske 90 procent af befolkningen?

Paradentose er en betændelsestilstand i kæbeknoglen og vævet omkring tænderne.

Det er en meget udbredt sygdom, som rammer mindst 40 procent af befolkningen.

I alt er en meget stor del af befolkningen ramt af enten paradentose eller en af de lidelser, der har sammenhæng med paradentose.

“Det står stadig mere klart, at paradentose kan forværre din sygdom eller forbedre din situation, når den bliver behandlet. Flere gensidige henvisninger mellem læger og tandlæger og en øget bevidsthed hos patienterne om den betydning, paradentose kan have, vil have stor betydning for folkesundheden,” siger Henrik Sørensen.

Paradentose og andre sygdomme

Når det gælder diabetes, kan der påvises en påvirkning begge veje. Diabetes disponerer til udvikling af paradentose, og paradentose kan øge risiko for overvægt, type-2 diabetes og insulinresistens.

Paradentose er også forbundet med øget risiko for leddegigt – og omvendt.

Hidtidige resultater tyder på, at god oralhygiejne og forebyggelse af paradentose med fordel kan indgå i behandlingen af osteoporose.

Ligeledes er paradentose associeret med Alzheimers og andre former for demens – blandt andet ved negativ påvirkning af den kognitive funktion.

Nylige resultater påviser, at regelmæssig tandpleje er forbundet med nedsat risiko for psoriasis hos patienter med og uden paradentose.

Derudover har forskellig forskning beskrevet sammenhæng mellem paradentose og sygdomme som nonalkoholisk fedtleversygdom, kronisk nyresvigt, visse cancerformer og demens.

Paradentose og andre sygdomme

Du kan gå med paradentose i årevis uden at have symptomer eller synlige tegn på sygdommen.

Ubehandlet paradentose kan forårsage, at tænderne løsner sig og mistes.

Traditionelt er paradentose ofte blevet behandlet med en operation, som kan være smertefuld og ikke altid tilstrækkelig.

Farum Tandplejecenter har dog opnået fremragende resultater med en ny smertefri behandling af paradentose.

Behandlingen sker på baggrund af en genetisk og bakteriologisk test.

Den genetiske analyse giver en udvidet forståelse af paradentosen, og den bakteriologiske analyse identificerer både typer og mængde af paradentosebakterier, samt evt. antibiotikaresistens, og er bestemmende for valg af antibiotika.

Både den genetiske og bakteriologiske test er simpel og smertefri.

Smertevenlig laserterapi

Selve behandlingen starter med en grundig instruktion i optimal mundhygiejne samt omhyggelig mekanisk tandrensning og eventuelt antibiotika.

”Vi følger op med smertevenlig laserterapi, der som regel overflødiggør den ubehagelige operation, hvor man fjerner tandkød. Tandkødslommerne bliver skyllet med to midler, der effektiviserer spredningen af laserlyset og forhindrer smitte mellem tænderne. Behandlingen bekæmper paradentosebakterierne, ikke kun i tandkødslommerne, men i hele kroppen, hvilket altså har en generel helbredsmæssig betydning,” siger Henrik Sørensen.

Når du er glad og tilfreds

…så er vi også. Se vores bedømmelser og anmeld os her på google.

Bedøm os efter dit besøg

Vi spørger dig om hvordan du oplevede dit besøg når du er hjemme igen. 97,3% er tilfredse!

Forvent kun det bedste fra os

  • Smertefri behandling

  • Ingen overbehandling, kun den behandling du skal bruge

  • Kompetent rådgivning inden behandling